Blinddate

Med fare for at han læser med og dermed får et indblik i de tanker, der løber gennem mit hoved, vil jeg beskrive min lørdag aften i selskab med end hidtil helt fremmed mand. Lad os for nu kalde ham ‘N’ for ‘novicen’, haha.

Vi havde aftalt, at han ville dukke op på min bopæl kl. 21, hvor jeg havde lagt nøglerne ud til ham. Når han trådte ind, skulle jeg sidde afventende på min seng med bind for øjnene OG tøj på (tøjet havde jeg forhandlet mig frem til, efter jeg bestemt havde bekendtgjort, at jeg ville være alt for genert til at vente nøgen på ham). Lad mig her fortælle, at jeg dette tidspunkt kun havde snakket med N i relativt få dage gennem scor.dk. Han havde fanget min interesse, vist mig et ansigtsbillede og virkede i bund og grund sympatisk. Og samtidig har jeg været åh så eventyr-lysten den seneste tid.. Nå, tilbage til historien, kære læser.

Et par minutter i 21 tog jeg først et øjenbind på (magen til dem man får på natlige flyveture) og lod det følge af et smukt, tyrkisk tørklæde, der egnede sig formidabelt til formålet. Jeg satte mig på kanten af sengen med rank ryg og armene lettere demonstrativt ud til siden (jeg havde en kæmpe indre kamp om, hvorvidt jeg skulle møde ham med et submissivt kropssprog, der på samme tid ville afspejle min overvældende generthed og mit hamrende hjerte). Da nøglen lød i låsen nåede jeg at tænke “Åh Gud nej!”, men stædigt valgte jeg at blive siddende. Det måtte briste eller bære..

Få sekunder efter hørte jeg hans dybe stemme sige ‘Hej’, og jeg mødte det med et spagt ‘velkommen’. Meget nervepirrende at sidde og høre ham tage jakken af, gå rundt, stille noget tungt fra sig, trække vejret… Gudskelov var det muligt at holde en lille samtale kørende, hvilket straks fik mig til at slappe lidt af.

Han sagde: “Rejs dig,” hvilket jeg modstræbende gjorde (jeg har simpelt hen så svært ved at følge ordrer. Jeg skulle jo nødigt virke FOR submissiv). Han greb om mig og indledte et dybt og varmt kys. Jeg kyssede ham grådigt igen og lod mig kærtegne af hans pågående fingre, der gjorde mig varm og tændt på samme tid. SÅ grænseoverskridende at stå her med en vildt fremmed mand og lade ham røre ved mig. Langsomt begyndte han at tage tøjet af mig. Jeg hjalp ham af med sin trøje og bukserne og mærkede et sug i maven over at røre ved hans nøgne hud.

Hans hænder blev mere insisterende, og han skubbede mig ned på knæ foran ham….

 

Der gik over en time, før jeg så hans ansigt, og gudskelov var han den, han havde givet sig ud for at være *s*. Aftenen var intens og dejlig og grænseoverskridende, og jeg var overbevist om, at det ikke var sidste gang, jeg ville se ham (hvilket jeg i den grad endte med at få ret i… mere om det i følgende blog-indlæg)