Blinddate

Med fare for at han læser med og dermed får et indblik i de tanker, der løber gennem mit hoved, vil jeg beskrive min lørdag aften i selskab med end hidtil helt fremmed mand. Lad os for nu kalde ham ‘N’ for ‘novicen’, haha.

Vi havde aftalt, at han ville dukke op på min bopæl kl. 21, hvor jeg havde lagt nøglerne ud til ham. Når han trådte ind, skulle jeg sidde afventende på min seng med bind for øjnene OG tøj på (tøjet havde jeg forhandlet mig frem til, efter jeg bestemt havde bekendtgjort, at jeg ville være alt for genert til at vente nøgen på ham). Lad mig her fortælle, at jeg dette tidspunkt kun havde snakket med N i relativt få dage gennem scor.dk. Han havde fanget min interesse, vist mig et ansigtsbillede og virkede i bund og grund sympatisk. Og samtidig har jeg været åh så eventyr-lysten den seneste tid.. Nå, tilbage til historien, kære læser.

Et par minutter i 21 tog jeg først et øjenbind på (magen til dem man får på natlige flyveture) og lod det følge af et smukt, tyrkisk tørklæde, der egnede sig formidabelt til formålet. Jeg satte mig på kanten af sengen med rank ryg og armene lettere demonstrativt ud til siden (jeg havde en kæmpe indre kamp om, hvorvidt jeg skulle møde ham med et submissivt kropssprog, der på samme tid ville afspejle min overvældende generthed og mit hamrende hjerte). Da nøglen lød i låsen nåede jeg at tænke “Åh Gud nej!”, men stædigt valgte jeg at blive siddende. Det måtte briste eller bære..

Få sekunder efter hørte jeg hans dybe stemme sige ‘Hej’, og jeg mødte det med et spagt ‘velkommen’. Meget nervepirrende at sidde og høre ham tage jakken af, gå rundt, stille noget tungt fra sig, trække vejret… Gudskelov var det muligt at holde en lille samtale kørende, hvilket straks fik mig til at slappe lidt af.

Han sagde: “Rejs dig,” hvilket jeg modstræbende gjorde (jeg har simpelt hen så svært ved at følge ordrer. Jeg skulle jo nødigt virke FOR submissiv). Han greb om mig og indledte et dybt og varmt kys. Jeg kyssede ham grådigt igen og lod mig kærtegne af hans pågående fingre, der gjorde mig varm og tændt på samme tid. SÅ grænseoverskridende at stå her med en vildt fremmed mand og lade ham røre ved mig. Langsomt begyndte han at tage tøjet af mig. Jeg hjalp ham af med sin trøje og bukserne og mærkede et sug i maven over at røre ved hans nøgne hud.

Hans hænder blev mere insisterende, og han skubbede mig ned på knæ foran ham….

 

Der gik over en time, før jeg så hans ansigt, og gudskelov var han den, han havde givet sig ud for at være *s*. Aftenen var intens og dejlig og grænseoverskridende, og jeg var overbevist om, at det ikke var sidste gang, jeg ville se ham (hvilket jeg i den grad endte med at få ret i… mere om det i følgende blog-indlæg)

 

 

 

Reklamer

Dagens sidste lys forsvinder ned bag hustagene og efterlader mig i et tænksomt hjørne. Luften i dag har næsten været forårsagtig; sneen er ved at tø og vintergækker spirer frem.

Det sidste års store omvæltninger har efterladt spor, men jeg føler at jeg for første gange i lang tid kan trække vejret, sådan helt ned i maven. Jeg begynder så småt at leve igen, mærke livet; tro på at jeg har en masse gode oplevelser i vente.

Den erotiske front har for ganske nylig budt på nye og spændende oplevelser, og jeg har en anelse om, at det kun lige er begyndt. Min indstilling til livet er blevet mere dristig, mere eventyrlysten, og jeg vil hellere leve som et HELT menneske med alt, hvad det indebærer.

Jeg vil inde for den nærmeste fremtid skrive om de ting, jeg for nyligt har oplevet… samt en smule om mine forhåbninger til den nærmeste fremtid 😉

 

Marie

 

af Marie

Tanker om indre styrke

Sjældent har jeg svært ved at sætte ord på mine tanker. For det meste er det en direkte udfordring at lade være.

Jeg kan heller ikke rigtigt sige, at jeg er uden tanker. Tværtimod; men jeg ved ikke, hvordan jeg skal formulere mig. De sidste dage har budt på mange omvæltninger, og jeg gennemgår hele skalaen af gamle og nye følelser, der er forbundet med det at møde nye ting.

Gennem disse første “voksen-år” har jeg udviklet mig på mange områder. Ikke mindst de seksuelle. At omfavne, acceptere og udforske min seksualitet, min lidenskab, mit indre ‘jeg’ har givet mig en selvtillid, en stenfast fornemmelse af, at ‘dette er mig’. Forhåbentlig kan jeg tage denne indre styrke med mig, når jeg begiver mig ud i dagligdagens udfordringer…

 

af Marie

Konklusion

Hvis forrige indlæg stillede spørgsmålene, skal dette indlæg ses som svaret.

Hvad skal man gøre, når man skal modtage sin straf?

Svar: Lade ham tage føringen!

af Marie

At modtage sin straf…

Om få minutter får jeg besøg. Han er af den overbevisning, at jeg har optjent en straf, hvilken han har tænkt sig at håndhæve i dag. I følge ham kunne jeg forberede mig på at få hænderne bundet fast på ryggen, nederdelen op om hofterne og klask på numsen. Jeg er nervøs. Jo da, i kampens hede har jeg da før fået slag på numsen, og endda nydt det. Jeg er blevet rusket rundt, taget fat om, blevet besiddet… men aldrig har jeg skulle modtage en straf.

Lad mig prøve at se, om jeg kan forklare det. Smerten er jeg ikke bange for. Overhovedet ikke. Det er ydmygelsen. En voksen kvinde får besøg af en voksen mand, der på et tidspunkt fortæller hende, at hun skal stikke numsen bagud og løfte nederdelen op. Skulle jeg virkelig…. acceptere det?? Jovist, jeg tænder på det, men det ændrer ikke på ydmygelsen. Vil han kunne se det i mine øjne? Vide hvilken indre kamp, der foregår? Vil han tænde på at have kontrollen, magten over en ellers voksen, ligestillet kvinde? Vil min generthed og blufærdighed skinne igennem?

For at være ærlig ved jeg ikke, hvordan jeg skal reagere. Hvor skal jeg kigge hen? Hvad skal jeg sige? Om et øjeblik skal jeg møde ham ved hoveddøren; vi hilser på hinanden som to civiliserede mennesker, jeg fører ham op af trappen og ind på mit værelse. Måske smalltalker vi om løst og fast… og et øjeblik efter står jeg med numsen bar og får smæk?

 

Marie

af Marie

Den indre konflikt

 

Den indre konflikt, åh ja… Hvor den dog fylder. På én og samme tid ønsker jeg at underkaste mig og i hvert fald ikke underkaste mig. Overgivelsen, hengivelsen, ydmygelsen. Jeg ønsker så brændende at opleve det, og samtidig frygter jeg det. Han vil kunne se min indre kamp. Gennembore mig med sit blik og se frustrationen i mine øjne, når han beordrer mig til at stå foran ham på en bestemt måde.. Rødmen vil bruse op i mine kinder, blikket vil flakke en smule for derefter stædigt at møde hans; frustration, tændthed, forvirring.

Han vil forblive helt rolig, afventende, måske smilende. Han kigger på mig og giver mig tid. Anerkendelsen kan ses i hans øjne, når jeg til sidst gør, som hans ønsker. Langsomt – ledsaget af hans respekt, tillid og krævende natur – føjer jeg mig, lidt for lidt. Han vil presse mig, skubbe mig udover kanten, gribe mig igen…

 

Marie

af Marie

Lidenskab

 

Om natten hjemsøges jeg af livagtige drømme om store hænder, der griber fat i mig, kræver mig, vender mig rundt og tiltvinger sig deres ret.

I øjeblikket føler jeg mig som en hormonforstyrret teenager; tilbage til tiden i 8. klasse, hvor ethvert hankøn fremprovokerede et længselsfuldt suk, en uartig fantasi. Jeg er ekstremt selvbevidst og føler mig i dyb kontakt med min essentielle, seksuelle side.

Måske er det min egen fejl, at jeg opsøger en masse forskellige fora, blogs, hjemmesider og inspirerende billeder.. Men jeg kan ikke lade være. Lidenskaben svøber sig om mig i et fast tag; konstant bevæger jeg mig i en let rus af tændthed, nysgerrighed og eventyrlyst. “Virkelighedens verden” forekommer mig en anelse fjern. Den er utilfredsstillende, uforløsende. Misforstå mig ikke, jeg er i det store og hele glad for mit liv. Men jeg udlever ikke mig selv helt, viser ikke hele mit sande væsen. Jeg savner at møde ligesindede, blot snakke og udveksle erfaringer. Uha, jeg kommer til at lyde forfærdeligt længselsfuld *s*

Marie

af Marie

Små-pervers sygeplejestuderende søger sex!

“Velkommen

 

 Du har netop bevæget dig ind på en profil tilhørende en levende, smilende, sanselig, lidenskabelig ung kvinde….
Jeg er en krævende, stædig og selvsikker pige, der på samme tid har et stort behov for at underkaste sig. Blive domineret, lade sig besidde, nyde spillet mellem mand og kvinde.
Min forventning er, at du kender dig selv, at du ved, hvad du vil have og ikke er bange for at gå efter det. Og så er det fint, hvis du er god med pisk og gag-ball, men hvis det er alt, dominans betyder for dig, er jeg ikke den rette. Jeg har kun i et begrænset omfang erfaring med mænd, der er stærke nok, for du skal regne med modstand 😉
Jeg er 23 år og bor nu i det midtjyske, hvor der forhåbentlig er ligeså mange spændende og frække mænd som i det Københavnske.

Sædvanligvis er jeg til mænd, der er væsentligt ældre end mig, men jeg er før blevet overrasket *s*. Tiltrækning er et lunefuldt væsen.

Om du er dit eller dat har ikke den afgørende betydning, men jeg værdsætter empati, selvtillid og erfaring. Kan du håndtere en ung kvinde, som er både genert og kæk, skulle du måske skrive til mig…
Selv er jeg en mørkhåret pige på ca. 68 kg og har en personlighed med både blufærdighed, selvtillid, vilje og lyst
 Dominans og underkastelse er en dans, jeg først lige er ved at lære at kende.
Min blufærdighed og stærke vilje til trods, ønsker jeg brændende at lære at blive ført.
Kender Du trinene?
Frøken
PS. Har du læst så langt er der pluspoints *s* – lad ordet ’Dans’ indgå i brev-emnet”

Forskellen på et sundt og usundt forhold?

Tankerne kører rundt i mit hoved.

Det er så stor en inspiration for mig at kigge rundt på andre blogs, der skriver om dominans, erotik og kærlighed. Mange af dem har jeg fulgt i lang tid, og visheden om at der findes ligesindede varmer indeni.

Samtidig giver det mig også anledning til at tænke over, om JEG nogensinde møder Ham, der forstår mig helt ud, ønsker mig, kræver mig, tager mig.. Min profil på scor.dk har budt på mange interessante oplevelser, men der er langt mellem dem, der virkelig kan tænde mig udover blot det seksuelle plan. Dominans er for mig ikke blot en leg, et rollespil. Det er virkeligt; spillet mellem mand og kvinde, ur-kræfter mødes og foreningen skabes.

I dag havde jeg en intim samtale med en bekendt, der – efter min mening – lever i et yderst usundt forhold. Kærlighed, forelskelse, lyst og drømme har fået hende til at underkaste sig nogle helt urimelige krav: Utroskab, mangel på respekt, overskridelse af hendes grænser, etc., men alligevel føler hun en stærk afhængighed af ham. Det skræmmer mig, for jeg synes, hun lever i en form for parodi på det skønne, smukke, tillidsfulde dominans-forhold; en facade, der langsomt vil køre hende og hendes selvrespekt ned. Husk, dette er kun min holdning. Jeg kan kun tale ud fra, hvad jeg oplever.

Da vi skiltes, begyndte jeg at tænke. Ville jeg kunne komme i den situation? Ville jeg af forgabelse og af et længselsfuldt behov for at underkaste mig kunne blive så afhængig af en mand, at jeg ikke længere kunne komme ud af det? Ville jeg kunne skelne mellem et sundt og et usundt forhold? Finder jeg nogensinde en ærlig, ægte Herre? Vil jeg få udlevet mine inderste drømme?

 

Marie

Om at miste..

Smerten, tabet, længslen, chokket, skuffelsen, svigtet.

Det har gjort så ondt, så ondt, og det gør det stadig ind i mellem.

Så mange drømme og forventninger involverede dig. Du var mi styrke, min inspiration, min elsker, min elskede.
For fem måneder siden troede jeg ikke, at jeg skulle eller kunne overleve. Jeg forventede i rammeste alvor, at min krop ville holde op med at fungere. Smerten indeni var ubærlig, så jeg var nødt til at udtrykke den med en ydre smerte.
Afvist af ham, jeg elskede højest.

Havde jeg krævet for meget? Hvad havde jeg gjort galt? Hvordan skulle jeg kunne eksistere uden ham?

Stadig til min overraskelse har jeg levet, åndet og tænkt de sidste fem måneder og fem dage uden ham. Nu ved jeg, at det er muligt. At jeg må være min egen styrke, selv når det hele virker uoverskueligt.

Jeg savner ham. Jeg elsker ham. Men jeg er ikke længere forelsket i ham… så der er håb forude for, at jeg på et tidspunkt vil slippe ham helt. Jeg håber det.

Marie

Bundet…

  Første gang jeg fik mine hænder bundet sammen, kunne jeg næsten ikke     trække vejret, så overvældet var jeg.

Kærtegnet af sorte, brede satinbånd og fastholdt af hans kropsvægt og hans bliks fortryllelse. Erfarent og koncentreret bandt han båndene i komplicerede mønstre om mine håndled op til mine albuer. Frivilligt overgivet, drevet af min lyst og nysgerrighed.

Få minutter forinden havde jeg siddet på stolen overfor ham. Selvbevidst og genert, vidste ikke hvordan jeg skulle vise, at jeg var interesseret. Hans øjne borede sig ind i mine, og jeg vidste han kunne se, hvad jeg tænkte. Uendeligt langsomt lænede han sig frem, satte en finger under min hage og kyssede mig. Jeg måtte kæmpe for ikke at kaste mig over ham. Han kyssede mig atter og gjorde mig rundt på gulvet. selvsikkert trak han mig op og ledte mig hen til sengen. Og da tvivlen og blufærdigheden overmandede mig, førte han mig blidt og trygt ned at ligge.

Hans lyse hår, blikket, de bydende ansigtstræk tog pusten fra mig og tvang mit bryst op og ned. Da det sidste satinbånd var strammet, gav han mig bind for øjnene og lod mig mærke følelsen af at være underkastet hans vilje, hans hænder, hans bånd…

Denne første aften i hans selskab blev begyndelsen på en langs rejse. En flamme tændtes i mig, der siden har været uslukkelig. Min tid med ham er nu endt, men trangen og længslen efter at blive bundet er blusset op og driver mig ud i natten på jagt efter en Herre, der tør at kræve min underkastelse…

 

Marie

Kære D…

… Nu tænker jeg atter på dig. Mine tanker kredser om vores samtale, der har udspillet sig over de sidste aftener. Om at træffe et valg; rigtigt og forkert, lyst og fornuft.

Dine ord tryllebinder mig, og det føles som om, du ser lige igennem min facade, min stolthed, min generthed, min fornuft. Du gennemskuer mig i mit forsøg på at modstå dig, mit forsøg på at undgå at komme derud, hvor jeg ikke kan bunde.

Alligevel er jeg drevet mod det uvisse, udfordringen. Splittet mellem en instinktiv trang til at underkaste mig dine bydende ordrer og den indre stemmes formaning om at være en god pige.

Fra første gang vi mødtes i september, har mit sind og min krop følt den stærkeste tiltrækning, jeg nogensinde har oplevet. Dit blik fortæller mig, at du udmærket er klar over det. At du ved, hvad du skal sige, gøre eller ikke gøre for at provokere mig, gøre mig blufærdig, tændt eller forvirret. Du ser min indre splittelse, den indre konflikt, min stædighed og min krops forræderiske reaktion.

Hver gang jeg føler, du er ved at overtage kontrollen, stritter jeg imod. Forsøger at tirre dig, udfordre dig, få dig til at reagere. Ved du, hvor meget det tænder mig og provokerer mig på samme tid, at du bare smiler forstående, forholder dig helt rolig og kigger på mig med de vidende øjne?

Jeg ved ikke hvor meget længere, jeg kan stå imod.

Marie

20. januar 2012

“I skrivende stund sidder jeg på en café, nyder min kaffe og funderer over livet.

Dagen idag giver mig anledning til at tage et lille kig tilbage. For præcis fem måneder siden besegledes min skæbne med et brev fra min elskede, der bekendtgjorde, at vi ikke længere kunne være kærester.
Den forfærdelige lammelse, der har slået mig ud det sidste stykke tid, er så småt begyndt at aftage, og jeg føler mig for første gang i månedsvis en smule levende.

Smerten har været gennemtrængende, men langsomt går det op for mig, at jeg har de samme drømme, lyster og håb til fremtiden. Jeg vil udleve mig selv, hengive mig, mærke livet og underkaste mig lidenskaben. Nu med en helt ny forudsætning; nemlig den at jeg er single.

Jeg er nødt til at se det fra mulighedernes side og holde fast i min tro på, at jeg nok skal nå alt det, jeg drømmer om. Intet skal få lov at holde mig tilbage, og jeg forestiller mig, at 2012 skal stå i lidenskabens tegn!

Du er velkommen til at følge min rejse.

Marie”